Det vides ikke med nøjagtighed, hvor skikken opstod, eller hvor håndlæsningen første gang blev brugt af mennesker. Det vides med sikkerhed, at der i ældgamle hinduskrifter er fundet optegnelser, der viser, at man i det andet årtusinde før Kristus har studeret hænderne og markeringerne i hænderne. Den kendsgerning, at egentlige regler for læsning af hænder var nedskrevet, må betyde, at håndlæsningen allerede havde eksisteret i lang tid.

Nu til dags er håndlæsning et anerkendt ”redskab”, selv om mange dog stadig mener, at det er noget mystisk noget.

Hvorfor studerer man netop hænderne? Jo, her findes tusindvis af nerveenheder, der har direkte forbindelse til hjernen, og derfor betragter man håndfladens linjer og markeringer som et ”spejlbillede” af ejerens personlighed samt fysiske og følelsesmæssige tilstand.

Linjer og tegn forandres med tiden, præcis som fingre og håndflader kan blive mere kødfulde eller spinklere. Derfor kan gode som dårlige tegn faktisk både komme og gå.

Populært sagt kan man sige, at håndlæsning er et stort stykke detektivarbejde, hvor håndlæseren skal samle en masse oplysninger ind. Og ved god og grundig analyse kan håndlæseren give et væld af oplysninger om hændernes ejer, bl.a. karaktertræk, adfærd, psyke, fysik, afdække skjulte evner, stærke sider, svage sider, kærlighed, parforhold, arbejde, begivenheder eller handlinger, som sandsynligvis bliver truffet i fremtiden.

I nutidens håndlæsning bruges meget andet end linjerne i hænderne. En håndlæser ser også på håndfacon, fingre, negle, hud, ringe, skader m.m., og inde i hænderne ses på linjerne, armbånd, ”puderne”, tegn m.m. og der laves en årsudmåling (4 - 6 år frem).

Du kan have flere grunde til at få en personlig tydning. Det kan være nysgerrighed eller et oprigtigt behov for hjælp. En håndlæsning kan hjælpe dig til at se, hvor dine muligheder ligger, den kan vejlede dig og give dig en idé om de tendenser, der ligger i tiden fremover.

Jeg har en regel der siger at der SKAL gå min. et år mellem hver læsning.